En tid. Et sted. Et menneske. Og et ansvar for aldrig at tale indsatsen ned. 

31-01-2026

Når Danmarks indsats i Afghanistan underkendes af en allieret, rammer det dybere end almindelig storpolitik.

Ikke mindst når den allierede er USA's præsident, fra et land som Danmark loyalt har støttet – også når prisen var høj.
Det rammer mennesker.
Soldater. Veteraner. Familier.

Danmark var ikke en tilskuer i Afghanistan.
Vi tog ansvar. Vi tog del. Og vi betalte en høj pris.

43 danske soldater mistede livet.
Målt pr. indbygger mistede Danmark næstflest soldater blandt NATO-landene – kun overgået af USA. Det fremgår tydeligt af TV2's opgørelser.

Det er her, det er vigtigt at være helt tydelig:
Jeg skriver dette velvidende, at jeg ikke selv har været udsendt.
Min baggrund er som tidligere sergent i Den Kongelige Livgarde – og netop derfor er det ikke min opgave at tale på vegne af veteraner, men at tale for respekt, anerkendelse og ordentlighed, når Danmarks indsats bliver underkendt.

Vi kan – og skal – diskutere beslutninger, strategier og resultater.
Men vi må aldrig tale de mennesker ned, der loyalt løste den opgave, de blev sendt ud til.

Her er det, vi som samfund – og som allierede – må kunne holde fast i to ting på én gang:

👉 Hovedet koldt, når vi navigerer i alliancer og internationale relationer.
👉 Hjertet varmt, når vi møder dem, der bar konsekvenserne – også efter hjemkomsten.

Æret være mindet om de faldne.
Og respekt til alle jer, der bar Danmarks farver – også når anerkendelsen ikke kommer af sig selv.

For Kongeriget Danmark.

Mads Sebbelov
Folketingskandidat for Moderaterne i Københavns Storkreds

Tidligere sergent i Den Kongelige Livgarde

Mads Sebbelov med fanen på Amalienborg slotplads 28.marts 1998
Mads Sebbelov med fanen på Amalienborg slotplads 28.marts 1998
Share