Er atomkraft anno 2026 stadig atomkraft anno 1985?

Danmark har satset massivt på vind og sol – og det skal vi fortsætte med. Men ansvarlig energipolitik handler ikke kun om klima. Den handler også om forsyningssikkerhed, stabilitet og uafhængighed af Putins gas.

I min kronik "Atomkraft anno 2026 er ikke atomkraft anno 1985" stiller jeg et enkelt, men afgørende spørgsmål:

Er det fagligt og politisk ansvarligt fortsat at afvise moderne atomkraft med argumenter fra en anden tid?

Siden 1985 er teknologien, sikkerheden og reguleringen ændret markant. Small Modular Reactors (SMR) kan levere stabil og klimavenlig energi – og i lande som Sverige og Frankrig bruges atomkraft aktivt som både klima- og erhvervspolitisk redskab.

Debatten bør ikke være ideologisk.
Den bør være oplyst.

Læs kronikken her og tag selv stilling.

Atomkraft anno 2026 er ikke atomkraft anno 1985

Atomkraft er ikke et ideologisk valg. Det er et spørgsmål om ansvar.

Danmark har med rette satset massivt på vind og sol, og de skal fortsat være fundamentet i vores energisystem. Men ansvarlig energipolitik handler ikke kun om klima. Den handler også om forsyningssikkerhed, stabilitet og uafhængighed af andre lande. Europas afhængighed af russisk gas – Putins gas – har vist, hvor sårbart et energisystem bliver, når det baseres på usikre leverancer udefra, og hvordan energikøb kan blive et økonomisk fundament under Putins krig i Ukraine.

Netop derfor bør atomkraft i dag vurderes nøgternt og fagligt – ikke som et ideologisk spørgsmål, men som et muligt supplement i et ansvarligt energimix. Samtidig er det afgørende at forstå, at atomkraft anno 2026 ikke er atomkraft anno 1985.

Det politiske forbud, Danmark indførte i 1985, blev truffet i en helt anden tid, med et andet teknologisk niveau og under helt andre energipolitiske og sikkerhedspolitiske forudsætninger end dem, vi står over for i dag.

Siden 1985 er der sket tre helt afgørende ændringer:

• For det første er sikkerheden markant forbedret.
  Moderne atomkraftværker er designet med passive sikkerhedssystemer, der i høj grad reducerer risikoen for alvorlige ulykker – også ved menneskelige fejl eller strømsvigt.
• For det andet er klimabelastningen veldokumenteret lav.
  Atomkraft ligger på niveau med vind og sol, når man ser på CO₂-udledningen over hele livscyklussen, og bidrager dermed til et stabilt og fossilfrit energisystem.
• For det tredje er håndtering af radioaktivt affald er teknisk og regulatorisk løst.
  Der findes i dag velafprøvede metoder til sikker håndtering og langtidsopbevaring af affald, reguleret gennem internationale standarder, som allerede anvendes i flere lande - herunder vores nabolande Sverige og Finland.

Det betyder ikke, at atomkraft er uden udfordringer eller kræver mindre ansvarlighed. Tværtimod. Men det betyder, at det faglige grundlag for at afvise teknologien kategorisk i dag er et andet end for 40 år siden.

Det er derfor positivt, at debatten om atomkraft igen er åbnet i Folketinget. Ikke med henblik på at bygge atomkraftværker nu, men for at kunne tage stilling på et oplyst grundlag. Den 22. januar 2026 satte klimaministeren ord på regeringens tilgang ved at igangsætte en analyse af, hvordan – og om – moderne atomkraft kan indgå i Danmarks fremtidige energisystem. Analysen har fokus på muligheder, regulering og samspil i et energisystem, hvor sol og vind fortsat skal være bærende, og hvor særligt de mindre SMR-reaktorer vurderes relevante i en dansk kontekst.

På den baggrund er det min vurdering, at Danmark nu må træde et skridt frem og tage atomkraft alvorligt som et muligt supplement i dansk energipolitik. Ikke for at bygge atomkraftværker i morgen, men for at sikre, at beslutninger træffes på et oplyst, teknologineutralt og langsigtet grundlag.

Det rejser et helt konkret – og ofte misforstået – spørgsmål: Hvad er det egentlig for en teknologi, der tales om i dag?

Small Modular Reactors – små anlæg med stor betydning

Udviklingen af såkaldte Small Modular Reactors (SMR) har ændret forudsætningerne for, hvordan atomkraft kan indgå i et moderne energisystem. I EU arbejdes der målrettet med at udvikle og regulere teknologien som en del af den langsigtede energistrategi.

SMR er mindre, modulopbyggede reaktorer med passive sikkerhedssystemer og en typisk effekt på omkring 300 megawatt pr. reaktor. De er designet til at kunne produceres serielt, placeres tættere på forbrugerne og integreres mere fleksibelt i eksisterende energiinfrastruktur.

· Small modular reactors explained - European Commission

For at sætte størrelsesordenen i en dansk kontekst kan SMR sammenlignes med eksisterende kraftvarmeanlæg. Amagerværket ligger på det nordlige Amager og leverer el til det nordiske elnet og fjernvarme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet. Omkring 625.000 københavnere og 40.000 erhvervskunder får fjernvarme fra værkets anlæg.

AMV1 bruger årligt omkring 250.000 tons træpiller, mens AMV4 har en nominel indfyret effekt på cirka 500 MW, producerer omkring 150 MW el og 400 MJ/s varme og forbruger cirka én million tons træflis om året.

SMR kan – ligesom kraftvarmeanlæg – levere både el og varme og passer derfor særligt godt til lande med veludbyggede fjernvarmenet som Danmark. I en dansk sammenhæng kan teknologien potentielt:

• levere stabil strøm som supplement til vind og sol
• reducere behovet for fossile brændsler og biomasse
• understøtte industriens behov for stabil og højtemperatur energi
• styrke forsyningssikkerheden og mindske importafhængighed

Netop denne kombination af stabil elproduktion og mulighed for varmeleverancer gør SMR interessant i en dansk sammenhæng. Ikke fordi teknologien skal erstatte vind og sol, men fordi den kan udfylde det hul i energisystemet, som opstår, når de vedvarende energikilder ikke leverer. 

Når vinden ikke blæser – og solen ikke skinner

Et energisystem baseret primært på vind og sol har en indbygget sårbarhed: vejrafhængighed. I perioder med både lav vind og lav sol – det fænomen energisektoren kalder Dunkelflaute – falder produktionen markant. Det kan vare i dage eller uger.

Konsekvenserne er velkendte:

• behov for omfattende backupkapacitet
• meget store og dyre lagringsløsninger
• øget importafhængighed
• fortsat brug af gas, biomasse og affald

Det er ikke et argument imod vind og sol. Det er et argument for, at et moderne energisystem også har brug for stabil, regulerbar og fossilfri grundlast.

Når energiforsyningen bliver ustabil, er konsekvenserne ikke kun tekniske. De rammer også økonomien og de virksomheder, der er afhængige af konstant og forudsigelig adgang til energi. Derfor er spørgsmålet om stabil grundlast ikke kun et energipolitisk anliggende – men også et erhvervspolitisk vilkår.

Erhvervslivet efterspørger stabil og klimavenlig energi

Udfordringen stopper ikke ved stikkontakten i private hjem. Den har også direkte betydning for arbejdspladser, investeringer og dansk konkurrenceevne.

Produktionsvirksomheder, industrien og energiintensive arbejdspladser efterspørger stabil, klimavenlig og konkurrencedygtig energi. Ikke som et politisk ønske, men som en forudsætning for at kunne investere, producere og skabe arbejdspladser i Danmark.

Hvis Danmark vil fastholde sin position som attraktivt investeringsland for grøn og energiintensiv industri, kræver det adgang til energi i den mængde, stabilitet og pris, som efterspørges. Hvis ikke, risikerer investeringer og arbejdspladser at blive placeret i andre lande. Det er ikke en trussel, men et grundvilkår i en global økonomi.

I Berlingske den 27. januar 2026 pegede Frankrigs præsident Emmanuel Macron på, hvordan adgang til stabil og klimavenlig elektricitet fra atomkraft i dag aktivt bruges til at tiltrække energiintensive virksomheder og datacentre til Frankrig. Det illustrerer, hvordan energipolitik også fungerer som erhvervspolitik – og i sidste ende får betydning for velfærden.

Denne tilgang deles i dag af en bred kreds af aktører fra industri, fagbevægelse, forskning og kapital, som har samlet sig i Kernekraftalliancen. Alliancen arbejder for en åben, saglig og vidensbaseret debat om atomkraftens mulige rolle som supplement i fremtidens danske energisystem. Kernekraft er en del af Danmarks og Europas grønne fremtid | DI Energi og arbejdet er begyndt i forrummet i regi af European Commissionen.

Fremtidssikring kræver viden – også når beslutninger træffes uden for Danmark

Debatten handler ikke kun om nationale valg. Sverige har igen valgt at satse på atomkraft, og i oktober 2025 meldte svenske politikere ud, at de overvejer at opføre et nyt atomkraftværk i Barsebäck – blot omkring 23 kilometer fra København. Det understreger, at atomkraft ikke er et abstrakt fremtidsscenarie, men en teknologi, som kan få direkte betydning for Danmark, uanset den nationale energipolitik.

Netop derfor er det afgørende, at Danmark styrker sin viden om moderne atomteknologi, sikkerhed og regulering. Manglende viden reducerer ikke risiko – den reducerer blot muligheden for at forstå, påvirke og handle ansvarligt.

At sige ja til viden og åbenhed er ikke et svaghedstegn, men et udtryk for ansvarlighed.